Vestindien

Vestindien Cup 2022

40 sejlere startede lørdag d. 27. august ved Vestermølle til årets Vestindien Cup. Det blev en lang tur ud til Skt. Croix, da der skulle krydses det meste af vejen. Sivpassagen ved Æbelø blev klaret af alle. Frokosten var - tradiotionen tro - grillpølser med brød, samt den grønne tilføjelse agurke- og gulerodsstave. Anden runde tilbage mod Vestermølle gik noget hurtigere med vinden i ryggen komme alle tilbage til præmieoverrækkelse og kaffe/saft med kage.

Vestindien Cup 2020 Aflyst

Som så meget andet blev 2020-udgaven af Vestindien Cup desværre aflyst. Vi håber, at kunne afholde en god sejlads d. 28. august 2021


Vestindien Cup 2019

Tåge og manglende vind var det, der startede lørdag den 24. august, hvor Skanderborg Sø igen lagde vand til en runde Vestindien Cup. I år var der sejlere i seks forskellige klasser. Men efterhånden som tiden nærmede sig start fik solen mere magt og tågen forsvandt, der kom også lidt mere gang i vinden, så det store felt kunne komme afsted. Efter frokost ved Skt. Croix gik turen tilbage til Vestermølle, hvor der var præmieoverrækkelse. Nogle af klubbens sejlere havde været ude at samle sponsorgaver, så udover medaljer og pokaler, var der også en lille gave til alle deltagere.



Vestindien Cup 2018

Lørdag den 25. august var jollesejlere fra flere østjyske klubber på det meget grønne vand i Skanderborg Sø. De var deltagere i årets udgave af Vestindien Cup - kapsejladsen, hvor de tre øer, Skt. Thomas, Æbleø og Kalvø er mærker. I år måtte sivpassagen ved Æbelø opgives, der var alt for lavvandet til at sejle igennem der.

Frokosten blev indtaget på Skt. Croix og herefter gik anden sejlads tilbage til Vestermølle. Det var en fin dag med tilpas vind for de fleste - alle sejlere gennemførte begge sejladser - og vi undgik det regn og torden vejrudsigterne har truet med.


Vestindien Cup 2017

Lørdag den 26. august startede meget stille, lidt for stille når dagens program i Skanderborg Junior Sejlklub stod på kapsejlads. Jollesejlere fra flere østjyske klubber var klar til at sejle årets udgave af Vestindien Cup og der blev spejdet ud over søen og kigget intens på vejrmeldinger, men omkring kl. 10 kom der lidt vind og man var klar til start. Pga. vindretningen blev dagens første runde sejlet bagom Kalvø og videre ud til frokost på Skt. Croix, hvor man igen havde lånt arealet af Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub. Efter frokost skulle sejlerne så tilbage til Vestermølle, denne gang igennem sivpassagen ved Æbelø, før mållinjen ud for Vestermølle kunne passeres. Dagen sluttede med præmieoverrækkelse.