Sommerlejer

Sommeraktiviteter 2018: Sejlerlejren i uge 31 måtte desværre aflyses. Vi skulle have været en tur til Gråsten, men det kunne ikke gå op med de tilmeldinger, der var kommet. Mon ikke vi prøver igen næste år :-)


Men der har været aktivitet for sejlerne. Først havde de helt nye sejlere en sommerdag på søen, masser af sol, sejlads og hygge. De nåede rundt på de tre øer og spiste frokost på Kalvø.



De øvede sejlere havde tre dages sommercamp på søen. Her var det sol, sejl, spisning og søvn, der gik op i en varm enhed. Sejlerne var godt brugte, når de havde været på vandet i mange timer og herefter skulle finde overskud til o-løb, film og hygge på land.


Sommerlejren 2017 gik til Rantzausminde ved Svendborg. Som altid en hyggelig tur med både nye og gamle sejlere som deltagere. Desuden en flok forældre og søskende fik nydt udsigten fra terassen, spist is og hygget sig. Der blev sejlet en tur til Skarø og ind under broen til Svendborg.


Næste års sommerlejr finder også sted i uge 31.